Skolen i Biry lever

Landsbyen Biry kæmper for at deres skole kan overleve. Heldigvis har de succes, men alt er blevet mere besværligt i Mali.

1. oktober 2024 begyndte eleverne i Biry igen i skole efter en lang sommerferie. Sommerferien i Mali er lang, fordi eleverne skal hjælpe deres familier med arbejdet i marken i regntiden, hvor der skal sås og luges.

I regntiden er Mali og området omkring Biry fuldstændigt lysegrønt. En kontrast til de gyldne og brunlige farver i den tørre periode

 

I oktober er regntiden ved at stoppe og planterne er i god vækst, så eleverne kan komme tilbage i skole.

I år møder eleverne en ny lærer, som de kender rigtigt godt. Han hedder Bakaye Traore og kommer fra landsbyen Biry. Faktisk begyndte han på den allerførste årgang på Skolen i Biry. Dengang skolen lå i en lille hytte, som indbyggerne i Biry selv havde bygget, mens de ventede på, at der var penge nok til at bygge en rigtig skole med skolemøbler og en stor tavle.

 

Kvinderne i landsbyen laver stadig med til skolens kantine

Egentlig er Bakary ikke uddannet lærer. Men alligevel er han blevet ansat som lærer i Biry. Udfordringen for landsbyen Biry er nemlig, at de lokale pædagogiske myndigheder ikke vil sende lærere til Biry på grund af sikkerhedssituationen i Mali. Der er samtidig mangel på lærere i Mali og de fleste lærere foretrækker at undervise på skoler i landsbyer med adgang til rindende vand og elektricitet.

Eleverne fra skoleåret 23-24

Derfor har indbyggerne i Biry de seneste år selv betalt for lærere til skolen. Foreningen Skolen i Biry har bidraget til at betale lærernes løn.

Biry har ikke været udsat for angreb. Men der langt til militærposter, hvis militante grupper vælger at angribe landsbyen. Der er stadig bevæbnede islamistiske grupper, som angriber landsbyer og myrder tilfældige mennesker. Nogle gange virker det som om formålet i virkeligheden er at røve landsbyerne og stjæle indbyggernes husdyr og værdigenstande.

Skolen i Biry i begyndelsen af regntiden 2024

 

En delegation fra landsbyen Biry har holdt møde med de pædagogiske myndigheder for at få hjælp til skolen. Myndighederne opfordrer de tidligere elever, som har gennemgået overbygningen til at hjælpe med at undervise. Der findes en uddannelse til lærer, som varer 3 måneder. Den koster 2.250 kroner. Desværre kan den nye lærer ikke nå at tage uddannelsen i dette skoleår.

En elev i gang med markarbejdet klædt i sin skoleuniform

Dette indlæg blev udgivet i Nyt om skolen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.