Nu er byggeriet af skolen i Biry gået i gang. Landsbyens indbyggere knokler i disse måneder, som er de varmeste måneder i Mali. Temperaturen i april og maj ligger på omkring 45 grader og arbejdet med at bryde sten og grave ud til fundamentet er hårdt, for alt er manuelt arbejde.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
-
-
Landsbyrådet og landsbyens unge, som arbejder frivilligt, deltager i et møde med foreningen Skolen i Biry, entreprenøren Saidou Togo og borgmesteren for at underskrive kontrakt og samarbejdsaftale
-
-
Borgmester Hamidou Yalcore giver landsbyen en pep-talk inden arbejdet går i gang
-
-
Mørket er ved at falde på ved landsbymødet, hvor de sidste detaljer bliver diskuteret
-
-
Ibrahim Guindo, kaldet Brehma, er valgt som kontaktperson mellem landsbyen, entreprenøren og foreningen Skolen i Biry
-
-
Vandhullet, hvor der skal hentes vand til at blande cement og mørtel, er næsten tørret ud, så kvinderne må hente vand i en brønd længere væk
-
-
Arbejdsgruppen hugger sten til byggeriet
-
-
De frivillige skiftes til det hårde arbejde med at hugge sten
-
-
Klippen blilver først sprængt til store stykker inden hugningen går i gang
-
-
Temperaturen er 45 grader i skyggen, men de frivillige arbejder i solen, hvor solen bager
Foreningen Skolen i Biry har valgt at samarbejde med entreprenøren Saidou Togo fra Bandiagara. Saidou Togo kender området særdeles godt. I slutningen af 1980’erne var han med til at bygge brønde i blandt andet Biry.
Landsbyen stiller hver dag med 15 frivillige arbejdere til byggeriet. Derudover sørger kvinderne for, at der er vand til byggeriet, og en gruppe kvinder laver på skift mad til håndværkerne udefra.
Byggeriet tager efter planen tre måneder. Alle satser på at arbejde hurtigt, for regntiden går snart i gang, og derefter er det nødvendigt at arbejde i markerne for at være sikker på at få en ordentlig høst.
Dette indlæg blev udgivet i
Nyt om skolen og tagget
skolen. Bogmærk
permalinket.