Foreningen Skolen i Biry står for indsamlingen af penge til byggeri af en skole i Biry. I samarbejde med en styregruppe i Biry, har vi desuden fundet en entreprenør til byggeriet af skolen.
Skolen i Biry og styregruppen fra Biry har samarbejdet med Kendie Kommune. De lokale pædagogiske myndigheder har bevilget skolemøbler til skolen.
I 2014 står selve skolebygningen færdig. Landsbyen Biry har deltaget i byggeriet med 15 personer hver dag. Kvinderne i Biry har hentet vand til byggeriet, og de har stået for at lave mad til håndværkerne. Alle har knoklet og arbejdet gratis.
Byggeriet begyndte i april 2014 i årets varmeste måned og fortsatte ind i regntiden. I 2016 er der blevet bygget latriner og et kombineret kontor og opbevaringslokale. Her er et brev fra styringsgruppen i Biry med navne på de ansvarlige mænd og kvinder. Brevet beskriver arbejdet med byggeriet og takker for hjælpen. Det er en indscannet PDF-fil, som åbner i et nyt vindue.
Birys landsbyråd har udpeget byggegrunden til skolen. Skolen er bygget af sandsten og landsbyen har leveret sand og vand til byggeriet.
Styringsgruppen i Biry er:
- Brehima Guindo
- Souleyman Degoga
- Youssouf Traore
- Ounde Traore
- Ousmane Dicko
Indbyggere fra Biry, som nu bor i Malis hovedstad Bamako, har samlet 4.600 kroner ind til skolebyggeriet. Der er købt værktøj for beløbet.
Styringsgruppen i Bamako er:
- Issa Dicko
- Mody Traore
- Malick Guindo
Skolens status
Skolen er en offentligt anerkendt “ecole communautaire”. Skolen har de to første år kun haft en lærer ansat på grund af de økonomiske problemer i Mali i forbindelse med uroligheder i 2012 og begyndelsen af 2013.
De lokale undervisningsmyndigheder og kommunen betaler lærerenes løn ni måneder om året. Resten af året betaler landsbyens indbyggere lærernes løn.
Processen med at få anerkendt en skole
Landsbyrådet i Biry henvender sig til deres borgmester Hamidou Yalcouyé i landkommunen Kendie. Borgmesteren søger de lokale skolemyndigheder (CAP) i Bandiagara. Derfra går ansøgningen videre til de regionale myndigheder i Douentza, inden den bliver endeligt godkendt af Undervisningsministeren. Skolen blev anerkendt af myndighederne i 2011.
De fleste skoler i Mali er bygget efter den samme plan. Biry har betalt de lokale skolemyndigheder et gebyr for arkitekttegningerne til skolen.
Læs om hvordan det går for eleverne i den nye skole
Det gør Skolen i Biry
Foreningen Skolen i Biry satser på at samle 300.000 kroner ind fra private donationer og fonde. Med beløbet hyrer vi en entreprenør i Mali, som er ansvarlig for byggeriet af skole, kontor og latriner.
Skolen bliver bygget i lokale sandsten. Taget bliver i metal, ligesom vinduer og døre er metalpersienner.
Læs om indsamlingen