9.115,62 kroner er prisen for 55,33 gram guld i 18 karat. Og så meget vejer en guldmedalje fra universitetet. Birte Christensen har haft sin guldmedalje liggende i skuffen i årevis, indtil hun fornylig besluttede sig for at sælge den. Hun skriver, at det sjove ved guldmedaljen var selve overrækkelsen og de ritualer, som knyttede sig til overrækkelsen.
Nu har Birte Christensen et foto af sin guldmedalje og mindet om dengang, hun modtog den. De 9.115,62 kroner har hun skænket til Skolen i Biry, så landsbyens børn også har mulighed for at lære og få en uddannelse.
Skolen i Biry takker for gaven! Indsamlingen er nu på 143.737,16 kroner.