Eleverne i Biry bliver undervist i regning, skrivning, læsning, fransk, sang og gymnastik. De forskellige lektioner afløser hinanden i løbet af dagen, så læreren Ibrahim holder børnenes koncentration
Der er hverken stole eller borde i den midlertidige skole i Biry. Derfor kan de ikke skrive med blyant i et skolehæfte. Eleverne sidder på bænke, og hver elev har en lille tavle, og de bruger kridt til at skrive med. Nu har de regning.
– Løft kridtet, kommanderer læreren Ibrahim.
Alle børnene løfter kridtet i højre hånd og venter på næste kommando.
– Skriv 13.
Børnene bøjer sig over den lille tavle og skriver koncentreret.
– Jeg er færdig, råber de efterhånden, som de er klar.
Hver række løfter deres tavler, mens Ibrahim gennemgår dem.
– Acceptabel, godt, dårligt skrevet og fejl lyder hans dom over elevernes 13-tal.
Den lille tavle giver udfordringer for eleverne. Tavlen skal for det første vende på højkant. Tallene skal stå på samme række fra venstre mod højre, og de skal være lige store.
Nogle elever har hurtigt fanget mønstret, mens andre kommer til at vende tavlen forkert mellem de forskellige tal. Der er også nogle, som skriver spejlvendt.
Ibrahim går videre med regning, og det er tydeligt her, eleverne er stærkest.
Bocar får lov at stille den første opgave. Han siger 2 + 5.
Eleverne har pinde, som de bruger til at regne med. Først skriver de regnestykket på den lille tavle, så tæller de 2 pinde. Derefter tæller de 5 pinde. Pindende bliver lagt i samme bunke, og bagefter skal de bare tælle alle pindene i bunken for at finde ud af resultatet, som de skriver på tavlen. De hurtige løber op til Ibrahim for at vise ham deres regnestykker. Bagefter gennemgår en af dem regnestykket for de andre på den store tavle.
Eleverne er alle ivrige efter at komme til tavlen, så de springer op med fingrene i vejret.
Coumba er den heldige, og alle følger med, da hun først skriver regnestykket på tavlen og derefter tæller pindene.
Ibrahim beder om tre regnestykker, som højest må gå til 13. Eleverne foreslår 6 + 5, 6 + 7 og 7 + 5. Det er svært at skrive pænt og få plads til alle tallene på de små tavler.
Næste lektion er læsning. Tavlen bliver vendt, og på den anden side har Ibrahim skrevet en tekst. Den læser de først op i fællesskab. Senere får enkelte elever lov at læse højt. Næste trin er at genkende ordene. Ibrahim siger et ord, og eleverne skiftes til at gå op og pege på ordet på tavlen. Nogle gange er det to ord, de skal pege på. Er der en, som peger forkert, skal personen blive stående, indtil en ny elev peger på det rigtige ord.
Eleverne skal ikke kun lære at stave til ordene. Teksten er på fransk, så de skal også lære, hvad ordene betyder. Et af dem er ”rue”, som på fransk betyder gade. Det er svært at forestille sig i en landsby på en klippetop. Her er nemlig ingen gader, der er kun stier.