Skolen i Biry er i gang med hæfter, skolebøger og en tavle. Der er 62 elever i Birys allerførste første klasse
Det er altid noget særligt, når der en sjælden gang kommer en bil til Biry. Alle kikker for at se, hvem der kommer, og hvad de vil. Begejstringen blev ekstra stor, da skolemyndighederne i forrige uge sendte en bil med en tavle til skole. Der var også skolehæfter til de stolte elever, bøger, blyanter og kuglepenne.
Indtil skolebygningen bliver bygget, foregår undervisningen stadig i fri luft under et halvtag af palmeblade.
Du kan se billeder af den midlertidige skole i begyndelsen af december, når vi har besøgt Biry.